Lynhed.dk

Om Lynhed

Velkommen til Lynhed – dit hurtige overblik over dagens vigtigste nyheder.

For at skabe et gennemsigtigt og fair system, vil vi gerne være helt åbne om, hvordan Lynhed fungerer bag kulisserne:

  1. 1Ingen scraping af hjemmesider

    Lynhed besøger, "scraper" eller kopierer aldrig indhold direkte fra nyhedsmediernes egne hjemmesider, af respekt for både lovgivningen og gældende /robots.txt. Alt data indhentes udelukkende som rådata gennem officielle og offentligt tilgængelige nyheds-API'er, der samler publicerede metadata, overskrifter og korte uddrag fra hele verden. Dette sikrer fuld overensstemmelse med Aftaleloven og eksterne udbyderes Terms of Service.

  2. 2AI-bearbejdet indhold og Ophavsret

    For at respektere ophavsretten og journalisternes arbejde bruger vi kunstig intelligens til at omskrive de korte, offentlige uddrag. Vores AI analyserer udelukkende de objektive fakta, som ifølge Ophavsretsloven ikke har værkshøjde og dermed ikke er ophavsretligt beskyttede. AI'en omskriver disse til et nyt, selvstændigt resumé. Dette sikrer, at vi overholder EU's DSM-direktiv (Artikel 15 om beskyttelse af pressepublikationer), da vi ikke kopierer mediets tekst. Vil du læse dybden, holdningerne og detaljerne, linker vi altid direkte videre til den relevante artikel.

  3. 3Originale billeder og kildehenvisninger

    Vi hoster eller gemmer ikke nyhedsmediernes billeder på vores egne servere. Når du ser et billede på Lynhed, er det en direkte indlejring (hotlinking) til originalbilledet hostet af mediet angivet i 'Læs mere hos:'. Dette sker i fuld overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis for linking (herunder Svensson-dommen, sag C-466/12), da billedet udelukkende hentes direkte fra dets oprindelige, frit tilgængelige kilde. Al trafik for billedvisningen peger derved tilbage på mediets egen infrastruktur.

  4. 4Trafik tilbage til kilden

    Vores mål er at give unge og folk på farten overblikket – ikke at beholde dig her. Hvert nyhedskort indeholder et direkte link, så du nemt kan klikke dig videre og støtte de(t) medier, der har skrevet om historien.

  5. 5Privatliv og dine data (GDPR)

    Vi respekterer dit privatliv og behandler dine data i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen (GDPR). De data, vi indsamler (f.eks. din e-mail for login samt dine likes, skips og interaktioner med tags), behandles med hjemmel i GDPR Artikel 6, stk. 1 (samtykke og legitim interesse). Formålet er udelukkende at skræddersy og forbedre dit personlige nyhedsfeed via vores vægtningsalgoritme. Vi sælger ikke dine personlige data til tredjeparter. Hvis vores datapolitik i fremtiden skulle ændre sig markant, vil alle oprettede brugere få direkte besked via e-mail. Appen kan i fremtiden indeholde annoncer for at dække driften, hvilket altid vil foregå i overensstemmelse med gældende markedsføringslovgivning.

  6. 6Vores navn og mål

    Navnet "Lynhed" opstår gennem ønsket om en platform, der gennem sit genkendelige brugeradfærds-design lader læsere nemt og hurtigt (som et lyn) få overblikket og tilpasse nyhederne til sine interesser. For nogle kan det være uoverskueligt at åbne traditionelle medier, der kan være druknet af tidens største krige, kriser og katastrofer. Vi har et ønske om at give unge, og dem der synes nyheder kan være overvældende, en platform, hvor de stadig kan danne sig et overblik tilpasset deres interesser.

Tilbage til feed